Fólkatingið vil rudda burtur marknaforðingar í ríkinum

Føroyar komu veruliga í brennidepilin í Fólkatinginum í dag, tá ið orðaskifti var um norðurlendska samstarvið.

 
Eitt tema í orðaskiftinum var, at Norðurlond arbeiða hart við at rudda burtur marknaforðingar millum londini, so tað gerst lætt og ómakaleyst hjá íbúgvum og fyritøkum at hava virksemi, samstarv og at flyta seg millum lond.
 
Edmund Joensen, fólkatingsmaður fyri Sambandsflokkin, setti dagsskránna í orðaskiftinum við at vísa á eina røð av marknaforðingum inni í Ríkisfelagsskapinum.
 
- Hetta eru forðingar, sum kunnu sýnast at vera smáar fyri onkran, men tær kunnu vera álvarsligar fyri onnur, sigur Edmund Joensen, fólkatingsmaður, ið gav fólkatingslimum eina røð av dømum um marknaforðingar í Ríkisfelagsskapinum.
 
Orðaskiftið vísti, at í Fólkatinginum er breið undirtøka fyri at gera tað, sum krevst, fyri at rudda burtur marknaforðingar.
 
Ráðharrin fyri norðurlendskt samstarv, Manu Sareen, segði undir orðaskiftinum, at eisini hann er sinnaður at taka málið upp, og hann beyð Edmundi Joensen á fund um evnið.
 
Her er røðan hjá Edmundi Joensen, fólkatingsmanni, í Fólkatinginum í dag:
 
***
 
RØÐA: 
 
Det er en god tradition, at Folketinget har en årlig debat om det nordiske samarbejde.
 
I Norden deler vi fælles værdier og historie. Vi er venner - og en slags familie.
 
Og - som bekendt - er det nordiske samarbejde blandt de ældste og mest omfattende regionale samarbejder i verden.
 
Det skal vi være stolte af og værne om.
 
Men vi skal også kræve af os selv, at samarbejdet munder ud i resultater, der forbedrer tilværelsen for nordiske borgere og virksomheder.
 
Det må være målet.
- - -
 
Mit parti, Sambandspartiet, er varm tilhænger af Nordisk Råd og det formaliserede samarbejde i Norden.
 
Vi er mange med en nordisk præget selvforståelse - nogle er endda såkaldte "nordister".
 
I disse dage er det nok politisk ukorrekt, at en færing siger det - men vi er mange, der mener, at Norden ville stå meget stærkere i Europa og i resten af verden, hvis alle nordiske lande var medlemmer af EU.
 
En nordisk blok i Europa ville kunne sætte en nordisk dagsorden, og den ville have indflydelse. Det har Norden brug for, og vi i Norden ville tilføre EU meget godt.
 
Om og i hvilket omfang visionen om det stærke Norden i Europa bliver til virkelighed, kan man kun gisne om.
 
Fra et færøsk synspunkt er der også brug for, at Færøerne finder en pragmatisk og fornuftig indgang til EU.
- - -
 
Ministeren for nordisk samarbejde har afgivet en skriftlig redegørelse.
 
Det fremgår, at regeringen har stort fokus på at fjerne nuværende grænsehindringer. Fremtidige hindringer skal også undgås.
 
Lad os dykke ned i den problematik.
 
Der ER tale om et vigtigt arbejde. Og jeg deler den nordiske samarbejdsministers glæde over, at Folketinget og regeringen har indgået en aftale om at fjerne grænsehindringer i Norden.
 
Det er også positivt, at aftalen fra april i år også omfatter Færøerne og Grønland.
- - -
 
Hvad er det så, Folketinget vil med aftalen om at fjerne grænsehindringer?
 
Ja, ministerens redegørelse slår en ambitiøs tone an.
 
Mobiliteten skal være i top, og dynamikken skal udfolde sig.
 
Det skal være muligt at flytte, pendle, arbejde, studere og drive forretning på tværs af de nordiske grænser.
 
Man kan ikke andet end at tilslutte sig denne ambition.
- - -
 
På den anden side mener jeg, at Folketinget og regeringen også må se indad - ind i vores eget rigsfællesskab. Vi må starte der - med vores eget.
 
Hvordan står det til med grænsehindringer i rigsfællesskabet?
 
Er der mobilitet på tværs af grænserne mellem Danmark, Grønland og Færøerne?
 
Desværre er det et faktum, at der internt i Rigsfællesskabet eksisterer en række grænsehindringer.
 
Dem må der tages hånd om, og de bør fjernes.
- - -
 
Det er naturligvis REGLERNE og SYSTEMERNE, der kommer på tværs.
 
Lad os tage et aktuelt eksempel fra mit arbejde her i huset.
 
Jeg har over flere måneder arbejdet med en problemstilling omkring den såkaldte dimmitendsats.
 
Det forholder sig sådan, at hvis man som nyuddannet færing eller grønlænder her i Danmark vil rejse til Færøerne eller Grønland i et stykke tid for at søge arbejde - med dimmitend-sats i ryggen - ja så er det ikke tilladt.
 
Det er et problem for de mange færinger og grønlændere, der uddanner sig i den sydlige del af rigsfællesskabet.
 
Det paradoksale er, at nyuddannede færinger og grønlændere i Danmark gerne må rejse til alle EØS-lande - inklusive Norge og Island - med dimmitendpenge i ryggen. Men ikke til Færøerne og Grønland!
 
Selv efter adskillige § 20-spørgsmål til beskæftigelsesministeren er der ikke kommet noget klart svar på, om og hvordan beskæftigelsesministeren vil drage omsorg for at rydde problemet af vejen.
 
Den færøske minister på området kom på banen, og først derefter meddelte den danske minister, at nu ville der blive set på sagen.
 
Men vi ved endnu ikke - efter syv måneder og og fire skriftlige spørgsmål og svar - hvad beskæftigelsesministerens hensigt er.
 
Hvad siger denne historie os?
 
Uden at generalisere, så bekræfter den, at det kræver anstrængelser at få en dansk minister med på at fjerne en åbenbart urimelig grænsehindring internt i rigfællesskabet.
 
I dette tilfælde endda en hindring, der er gratis at fjerne.
 
Det er næppe idéen med aftalen om at fjerne grænsehindringer.
- - -
 
Der er andre hindringer i rigsfællesskabet. Og selv om de kan synes som bagateller for nogle, så kan de være alvorlige for dem, det går ud over.
 
Her er nogle eksempler:

• Førtidspensionister fra Færøerne, der flytter til Danmark, vil typisk miste retten til deres pension
• Hvis man har optjent ret til ferieløn her i Danmark, så mister man retten, hvis man flytter til Færøerne
• Det kan - af uransagelige årsager - ikke lade sig gøre for en dansker eller herboende færing at tage kørekort på Færøerne
• Adgangen for færinger til efter-uddannelse i Danmark på samme vilkår som andre statsborgere er stoppet
• Danskere må ikke eje et motorkøretøj på Færøerne - og omvendt, færinger i Danmark. Også selv om vi gør meget ud af at opholde os i hinandens lande, i længere og kortere perioder
• Men vi må gerne eje huse, sommerhuse og både hos hinanden - men ikke biler!
• Det er mere regelen end undtagelsen, at færøske og grønlandske studerende i Danmark har problemer med skattemyndighederne, der ofte viser lidt forståelse for de unges situation og rettigheder

 Og så videre.
 
Og så videre.
 
Nogle gange skulle man tro, at vi slet ikke er med i samme rige.
 
Det må vi ændre.
- - -
 
Hvordan undgår vi nye grænsehindringer i rigsfællesskabet?
 
Der er sikkert flere fremgangsmåder - men hvorfor indfører vi ikke en procedure, at for hver gang der produceres et lovforslag eller regel, bliver der spurgt: hvordan påvirker dette rigsfællesskabet? Kan vi tage færingerne og grønlænderne med?
 
Jeg vil henstille til formandsskabet, at sådan en procedure indføres.
 
Det samme burde ske i færøsk og grønlandsk lovgivningsarbejde.
 
Så kan vi inkludere hinanden i stedet for at ekskludere og opstille grænsehindringer.
 
Så får vi dynamik og mobilitet - både i rigsfællesskabet og dermed også i det nordiske samarbejde.