Røða: Ríkisfelagsskapurin er mótstøðuførur

Der er et sted i Nordatlanten, hvor vinden bærer to stemmer. Og her taler jeg ikke om undertegnede og hr. Sjúrður Skaale.

Den ene bliver hørt vidt omkring – nævnt i aviser, i taler og på topmøder. 

Den anden er mere stille. Men den synger – om arbejde, mod, og en vilje til at stå oprejst, også når stormen rammer. 

De to stemmer tilhører samme hav, fælles historie, samme fællesskab. 

Men i fortællingen bliver den ene ofte glemt. 

I dag står jeg her for at minde os alle om, at fællesskab ikke handler om, hvem der står i solen – men om, at vi alle får lov at skinne.

----

En sag, der har stået i skyggen, i den brede befolkning og i mediebilledet, er den nye fortolkning af Grundloven.

I august i 2024 blev hjemmestyrelovens § 6, for første gang nogensinde aktiveret.

Et tvistløsningsnævn blev nedsat for at tage stilling til, om Færøerne kan søge om WTO-medlemskab i eget navn.

Færøerne og Danmark har i mere end et årti været uenige om, hvorvidt vores forfatningsmæssige status tillader færøsk medlemskab.

Uenigheden har omhandlet den juridiske fortolkning – men ikke den politiske vej frem. Juraen definerer gældende rammer – men politik er visionernes arena, hvor rammerne bliver skabt.

Derfor blev juraen sat på prøve, fordi den nye vision for rigsfællesskabet, muligvis, ikke var forenelig med fortidens fortolkninger.

Men det har den alligevel vist sig at være, fordi højesteretsdommerne i nævnet konkluderede, at Færøerne kan blive medlem af verdenshandelsorganisationen, WTO i eget navn. 

Men, hvorfor var den 10. september 2025, når konklusionen fra § 6 nævnet kom, en stor dag for Færøerne og rigsfællesskabet? 

Fordi afgørelsen stadfæster, at rigsfællesskabet rummer ændring. Den stadfæster at rigsfællesskabet ikke er fasttømret, men dynamisk og fleksibelt.

Afgørelsen fra § 6 nævnet åbner ikke kun for nye muligheder for Færøerne, men ændrer på mange års stagnering, hvor status quo har defineret vores fællesskab.

Nu er status quo ændret, og rigsfællesskabet viser sig som en levende organisme i takt med de mennesker, der bor her og ligeledes ændrer sig med tiden.

Sambandsflokkurin blev i sin tid oprettet med det hovedformål at arbejde for frisindet udvikling af Færøernes befolkning i rigsfællesskab med Danmark.

At styrke forbindelser og udvide samarbejdet med omverdenen, er vores kerneværdier.

Derfor glædes vi over, at Færøerne kan blive medlem i WTO i eget navn.

---

På et hold, vinder man ikke alene. Eller som man siger på engelsk ”There is no I in team”.

Og nu, hvor der kun er 98 dage indtil EM i håndbold bliver skudt i gang, er det selvfølgelig oplagt for mig at komme med en stereotypisk sports sammenligning.

Når de færøske håndboldsherrer tog til Berlin i 2024, blev alle forventninger overgået, når de trodsede alle odds og sikrede sig de første point nogensinde i en EM-kvalifikation.

Det samme skete igen i Basel, når kvinderne også viste sit værd.

De færøske håndboldspillere lykkes, fordi de spiller som et hold. Det burde jo ikke kunne lade sig gøre, men det gjorde det!

Det kommer ikke af sig selv. Og det gør det heller ikke i rigsfællesskabet. Hårdt arbejde og en vilje til at lykkes som et hold, eller i et rigsfællesskab, er altafgørende.

Det er ikke jer imod os. Det er ikke os imod jer. Det er en tankegang vi skal gøre op med. Som jeg ser det, er det: Dig og mig. Jer og os.

-------

Der er et sted i Nordatlanten, hvor vinden bærer to stemmer. 
Den ene kendes af mange – dens navn nævnes i internationale møder, dens fremtid diskuteres i medier og på konferencer. 

Den anden stemme er lavere, men den synger konstant. Den synger om fiskeriet, om sproget, om ungdommen, der vender hjem med nye idéer. 

Det er som et gammelt nordisk eventyr – om to søstre, født af samme hav. 

Den ene, dækket af is og fjelde, bærer tavsheden og verdens blik. 

Den anden, omgivet af grønne klipper og storme, bærer bevægelsen og viljen – men står i skyggen af søsterens lys. 

De er ikke rivaler. De er del af den samme fortælling. 

Men i fortællingen er det, som om at kun den ene bliver hørt. 

Sådan føles det nogle gange på Færøerne i dag. 

Ikke som et oprør, men som et opråb. 

Et ønske om, at verden, Danmark og resten af rigsfællesskabet vender blikket mod det, der ulmer i stilheden. 

For imens verdens øjne naturligt rettes mod Grønland – og med rette – så sker der også noget bemærkelsesværdigt på Færøerne. 

Et politisk skifte, hvor fem partier søger nye skræmmende veje. 

Vi skal ikke konkurrere om opmærksomhed. 

Vi skal dele den. 

For fællesskab handler ikke om, hvem der står i solen, men om at vi alle får lov at skinne. 

Og på et hold, vinder man ikke alene.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigsfællesskabet er udfordret.

Det bekymrer mig. Vi ser fem ud af seks partier på Færøerne gå sammen om nye veje.

En ny konstellation, som bevæger sig længere fra rigsfællesskabet, end hvad jeg synes er ansvarligt.

Men jeg synes ikke, at alle udfordringer er farlige. Udfordringer er også nødvendige, fordi de giver plads til forbedring.

Og egentlig synes jeg, at hvis vi ikke blev udfordret fra tid til anden, så gør vi ikke nok.

Afgørelsen fra § 6 nævnet er et klart eksempel på, hvordan en udfordring, der bliver rigtigt håndteret, udløser forbedringer.

Jeg anerkender, at der er plads til forbedringer i Rigsfællesskabet.  Det anerkender regeringen også. Det er i hvert fald min opfattelse.

Men løsningen kan aldrig være, at man isolerer sig. Især i disse tider, hvor resten af Europa rykker tættere på hinanden.

Ved at vælge Rigsfællesskabet fra, kan man være sikker på, at det får konsekvenser.

Og man kan ligeledes ikke forvente, at går den ikke – så kommer vi bare tilbage igen, som om intet var sket.

Så simpelt er det ikke.

Vi kan ikke gå på kompromis med vores velfærd og tryghed.

Løsningen findes indenfor Grundloven. Og Sambandspartiet kommer ikke til at acceptere en løsning, hvor Færøerne løsriver sig fra Danmark.

Men vi bør tage time-out, justere taktikken og finde ud af, hvad vores fremtidige game plan er.

I fællesskab.

----

Jeg synes, at vi skal tænke på rigsfællesskabet, på samme måde, som et landshold. Vi skal lære hinanden meget bedre at kende. 

Ikke blot herinde i Folketingssalen, men generelt!

Rigsfællesskabet danner rammen for tre meget forskellige lande. Vi har hver vores sprog, hver vores kultur og hver vores interesser.

Men fælles for alle er, at vi er bedre tjent sammen end hver for sig.

Rigsfællesskabet er blot rammen.

Det er op til os at reformere og justere. Og jeg synes, at tiden er inde. Jeg tror vi er mange herinde, som deler den holdning.

----

Vi står midt i en alvorlig tid.

Det er en realitet, vi bliver nødt til at forhold os til. Også på Færøerne.

Geopolitiske spændinger gør sig hele tiden mere gældende i Nordatlanten og Arktis.

Vi bliver hele tiden testet på vores modstandsdygtighed. Blandt andet i forbindelse med sabotage på kritisk infrastruktur på havbunden og nu også med droner over Danmark.

Den sikkerhedspolitiske situation i Nordatlanten og Arktis kræver en fælles indsats og et tættere samarbejde for at understøtte hinandens opgaveløsning og opretholde sikkerheden i området.

I en verden, som er præget af stormagternes forsøg i at flytte grænser, synes jeg at det er vigtigt at huske på, at rigsfællesskabet ikke blot er en historisk konstruktion.

Det er en strategisk nødvendighed. Og det er også en nødvendighed for vores sikkerhed.

Sammenhold, tillid og fælles retning er afgørende.

----

Men det kræver, at vi investerer i en fælles spillestil, og at vi spiller til hinandens gode.

For når kampens intensitet stiger og modstanderen presser os, så er det ikke individuelle præstationer der redder holdet.

Det gør sammenholdet.

På et hold, vinder man ikke alene.

Tak.