Føroya Politi skal lyftast uppá eitt hægri stig

Vi befinder os i en tid, hvor netop sammenhængskraften mellem Danmark, Færøerne og Grønland er vigtigere end nogensinde før – ikke bare som et abstrakt princip, men som en konkret nødvendighed.

Lad mig begynde med en positiv og opløftende observation:

Det var en stor fornøjelse at se både Færøerne og Grønland repræsenteret og deltage aktivt ved det nordiske ministermøde i Finland den 26. maj.

Det var ikke blot symbolsk vigtigt – det var også et billede på, hvordan rigsfællesskabet, når det fungerer bedst, ikke begrænser deltagelse, men tværtimod styrker stemmerne i alle tre dele af riget.

Vi var der som ligeværdige aktører i det nordiske samarbejde.

Det er præcis den tilgang, jeg mener bør gennemsyre hele vores rigsfællesskab – både i det udenrigspolitiske arbejde, i de sikkerhedspolitiske drøftelser og i det mere daglige samarbejde.

Det nordiske møde i Finland mindede os om, at vi som rigsfællesskab har noget unikt.

Vi står med en kombination af geografisk spændvidde, ressourcer, historie og værdier, som er en styrke i verden – hvis vi forstår at bruge det aktivt og ansvarligt.

Men vi må også se realiteten i øjnene: rigsfællesskabet står over for pres udefra.

Det er i form af stormagtsrivalisering i Arktis, ændrede geopolitiske interesser i Nordatlanten, eller nye forsøg på at splitte enheden gennem misinformation eller diplomatiske forsøg på at skabe splid mellem delene af riget.

Vi har fået syn for sagen, da en allieret stormagt har sat rigsfællesskabet under pres med ønsket om at overtage Grønland.

Efterretningstjenesterne har også advaret om spionage og om trusler om hybridangreb fra Rusland.

Og netop i den forbindelse er det afgørende, at vi fastholder og styrker sammenhængskraften i rigsfællesskabet.

Vi må ikke tage fællesskabet for givet. Det kræver vedligeholdelse.

Det kræver politisk vilje.

Og det kræver, at vi anerkender vores forskelle, men ikke lader dem blive til afstand.

Færøerne flyver ofte under radaren, også i den danske offentlighed og i den politiske debat her på Christiansborg. Og ikke mindst ude i den store verden.

Det betyder dog ikke, at færingerne ikke mærker konsekvenserne af de geopolitiske forandringer. Tværtimod.

Færøerne ligger i et geopolitisk nøgleområde midt i Nordatlanten.

Vi mærker presset – og vi mærker behovet for, at rigsfællesskabet står som en troværdig og robust enhed i mødet med omverdenen.

Når store aktører forsøger at trække Færøerne ind i deres interessesfærer, så har vi brug for et fællesskab, der bakker os op, og hvor vi føler os som en naturlig og ligestillet del.

Derfor er det afgørende, at rigsfællesskabet ikke kun bliver nævnt i festtaler. Det skal være noget, vi investerer i politisk.

###

Et område, hvor det i den grad er nødvendigt at investere, er politiet på Færøerne, som er et fælles område mellem Danmark og Færøerne.

Det færøske samfund har i de senere år udviklet sig markant.

Vi har set en stigende befolkningsvækst og oplevet en buldrende økonomi. Færøerne har været en rivende udvikling.

Desværre er der også en udvikling i den forkerte retning.

Vi ser en stigning i sager, der kræver politiets tilstedeværelse. Organiseret kriminalitet er ikke længere et ukendt fænomen, økonomisk kriminalitet og forbrydelser mod unge på nettet er voksende.

Det kræver både et solidt beredskab og større ekspertise og opkvalificering blandt politifolk.

Derfor vil jeg klart og tydeligt sige her i dag: Ved de kommende politiforhandlinger vil jeg arbejde for, at politiet på Færøerne bliver prioriteret højere. 

Det gælder både ressourcer og udstyr, så vi får et politi, der er rustet til at løfte opgaven i et moderne færøsk samfund.

Hvis vi ikke investerer i det, risikerer vi at svække sammenhængskraften og folks tiltro til rigsfællesskabet.

###

Netop sammenhængskraft er for mig nøgleordet i denne debat.

For hvad betyder det egentlig?

Det betyder, at vi som tre ligeværdige dele af riget står sammen om at løfte fælles opgaver, støtte hinanden i krisetider og dele ressourcer og viden.

Kontaktudvalget mellem Færøerne, Grønland og Danmark er et glimrende eksempel. Ministre på højeste plan mødes og kan diskutere løsninger på kommende udfordringer.

Dertil inddrages Færøerne og Grønland også i sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Men det betyder også, at vi har respekt for hinandens forskellige vilkår, sprog, kultur og politiske prioriteter.

Sammenhængskraft handler ikke om ensretning – det handler om samhørighed.

Færøerne har sin egen regering, sit eget parlament og sine egne ansvarsområder. Og vi ønsker at tage ansvar.

Men vi ønsker samtidig at være en del af noget større – et rigsfællesskab, som giver os mulighed for stordriftsfordele og som giver os adgang til sikkerhedspolitiske garantier, og som giver os et fælles værdi- og retssamfund.

Vi vil gerne være en aktiv og konstruktiv del af riget.

Men det kræver, at vi føler os hørt og set. Det kræver, at Folketinget og regeringen prioriterer relationerne til Færøerne – ikke kun, når der er krise, men også i det daglige samarbejde.

Vi skal turde tale om fremtiden. Hvordan styrker vi fællesskabet, samtidig med at vi respekterer forskellighederne?

Hvordan skaber vi en ramme, hvor både Færøerne og Grønland kan tage mere ansvar – men uden at det fører til splittelse?

Sambandsflokkurin har et konkret bud en modernisering: lad os udvide Færøernes råderum og formalisere nuværende praksis i en ny Selvstyrelov.

Min ambition er klar: Jeg ønsker et rigsfællesskab, der er stærkt, ligeværdigt og fremtidssikret.

Et fællesskab, der ikke kun består på papiret, men som opleves som meningsfuldt af borgerne i alle tre dele af riget.

Så lad os sammen tage ansvar.

Lad os investere i vores relationer.

Lad os prioritere de områder, hvor Færøerne har behov – som politiet.

Og lad os styrke det samarbejde, der gør os stærkere sammen, end vi ville være hver for sig.

Tak for ordet.