21. mai 2025
Anna Falkenberg, fólkatingskvinna, helt hesa røðu, tá endaorðaskiftið var í fólkatinginum 21. mai 2025.
Jeg vil starte med at kvittere for statsministerens tale her tidligere i dag, og særlig budskabet om, at i Folketinget er der 179 pladser, hvor alle har deres demokratiske ret til at ytre sin mening om alle de sager, som bliver behandlet i dette høje ting.
Er man valgt til Folketinget har man ret til at ytre sin mening.
Der dannes alliancer på kryds og tværs, men stolen har man, og hvert folketingsmedlem har ret til at stemme efter sin egen overbevisning. Selvfølgelig, fristes jeg til at sige.
Det siger sig selv, at vi ikke altid er enige, når der skal stemmes.
Uenighederne kan nogen gange være så store, at et skænderi mellem folketingsmedlemmer får en ægteskabelig tvist til at ligne en blid brise
At vi ikke er enige om alting, betyder det, at vi skal bevæge os derhen, hvor vi skal til at have A- og B-medlemmer i folketinget?
Nej, det er ikke en god ide!
Jeg har et behov for at sige det højt og klart: I dette folketing findes der ikke A- og B-medlemmer.
Men alligevel ser vi, at nogle af vores kolleger åbent eller indirekte giver udtryk for, at færøske og grønlandske medlemmer ikke bør blande sig i såkaldte "indenrigspolitiske" sager.
Efter min mening, så er det et opfundet fænomen, når man kalder visse sager for ”indenrigspolitiske sager”.
At opdele folketinget i A- og B-medlemmer er et angreb på det fundament, vi bygger vores fællesskab på — både som folketing og som rigsfællesskab.
Da folketinget behandlede sagen om mistillid til energiminister Lars Aagaard, lød det sådan fra en af mine kollegaer, da det stod klart, at de nordatlantiske folketingsmedlemmer ville deltage i afstemningen:
“Vi har håndteret det her med det indenrigspolitiske og udenrigspolitiske flertal gennem en slags uskrevne regler, men det kan godt være, at vi er nødt til at tage en debat og se, om vi skal have skrevet det ned, så vi kan være mere tydelige på det”.
Og en anden kollega, udtrykte det således:
”Jeg synes, også henset til den geopolitiske situation, at regeringen grundigt – grundigt – bør overveje, om man vil sætte både de nordatlantiske mandater og resten af Folketinget i den her situation”.
Det er ikke bare et spørgsmål om etikette. Det handler om forfatningsret, om demokratisk lighed, og om respekt for de selvstyrende dele af riget.
Ligeledes er det Færøernes og Grønlands ret til at bestemme sin egen fremtid, selv om det ikke er alle folketingsmedlemmer, som vil acceptere den præmis.
###
Lad os begynde med det mest åbenlyse: Grundlovens paragraf 28 taler sit tydelige sprog.
Folketinget består af højst 179 medlemmer, hvoraf to medlemmer vælges på Færøerne og to i Grønland.
Der står ikke: "med forbehold for hvilke sager de må udtale sig om."
Ergo; der er ingen begrænsninger for os, som er valgt på Færøerne og i Grønland, i forhold til folketingsmedlemmer valgt i Danmark.
Når færøske og grønlandske medlemmer tager ordet i denne sal, gør de det med præcis samme mandat som enhver anden valgt repræsentant.
Vi repræsenterer borgere, der er danske statsborgere, og som er en del af vores fælles forfatningsmæssige konstruktion – om man vil det eller ej.
Jeg ved godt, at det ofte har været ført frem af flere af mine forgængere, at færøske folketingsmedlemmer blander sig udenom i sager, som ikke vedrører Færøerne.
Jeg vil gerne udfordre det synspunkt.
Det kan ikke lade sig gøre blande sig udenom, hvad nogle kalder “indenrigspolitiske sager”. Sætningen “indenrigspolitiske sager” er opfundet til lejligheden.
Alene af den grund at en person er opstillet og bliver valgt ind, så har vedkommende indflydelse på den politik, der føres på Christiansborg.
Så snart valgresultatet er klart på valgaftenen bliver resultatet gjort op for at se, hvem kan danne et flertal.
Da jeg blev valgt i 2022 tog jeg en beslutning om at støtte regeringen mellem Venstre, Socialdemokratiet og Moderaterne. Det indebærer, at jeg støtter regeringen.
Ikke kun når det passer mig – Jeg støtter regeringen i hele regeringsperioden.
Hvorfor gør jeg det. Det gør jeg, fordi jeg indledte forhandlinger inden regeringsdannelsen og godt kunne se, at mit parti ville få noget ud af at støtte en SVM-regering.
Regeringen har ikke svigtet sine løfter over for mig, og jeg vil hellere ikke svigte regeringen.
###
Lad os tale åbent om vores fællesskab.
Hvis der er usikkerhed om, hvordan vi samarbejder i rigsfællesskabet, så lad os tage den debat åbent og ordentligt. Lad os gøre det med nysgerrighed og respekt — ikke med antydninger om en særlig tavshedspligt for visse medlemmer.
Vi bør være stolte af, at vores folketing rummer stemmer fra hele riget. Det gør os stærkere. Det giver os perspektiv.
Vi skal ikke afvikle rigsfællesskabet – men udvikle det.
Vi kommer ikke udenom, at der må gøres ændringer i konstruktionen, hvis rigsfællesskabet skal overleve.
Færøerne vil agere mere selv på udenrigsområdet. Ligeledes bliver Færøerne inddraget mere og mere i forsvars- og sikkerhedspolitik, som ellers er et område, som ikke kan hjemtages ifølge gældende Hjemmestyrelov.
Sambandsflokkurin, det parti som jeg er næstformand for, vil rigsfællesskabet det bedste.
Som det eneste parti på Færøerne har vi offentliggjort et politisk udspil, som peger konkret på, hvordan rigsfællesskabet moderniseres.
Moderniseringen bygger på stordriftsfordelene i et nyt fællesskab og retssikkerheden.
Vi mener, at disse sagsområder stadigvæk skal være fællesområder:
Udenrigs-, sikkerhed- og forsvarspolitik skal delvis være fælles områder.
Den færøske del af udenrigspolitikken skal styres fra Færøerne, og vi bør ligeledes have bestemmelsesret på forsvarsområdet, når det gælder Færøerne.
Grundlaget skal findes i en ny selvstyrelov, som erstatter gældende Hjemmestyrelov.
Den nye faste ramme for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik skal bekræftes i loven.
Folketingsrepræsentationen fra Færøerne skal tilmed opretholdes.
Med en del fællesområder tilbage, såsom politi og retsvæsen er det nødvendigt med en færøsk stemme i folketingssalen.
###
Vi skriver i dag 21. maj og folketingsvalg skal senest afholdes 31. oktober 2026.
Med kun halvandet år tilbage til seneste udløbsdato for denne regering kan man ikke tænde for et program i radioen eller på tv, som beskæftiger sig med politiske gætterier, uden at der bliver gisnet om, hvornår statsministeren trykker på knappen og udskriver valg.
Jeg vil hverken gætte eller spørge statsministeren om, hvornår valget kommer.
Ifølge nogle politiske spåmænd, så er dette den sidste afslutningsdebat i denne regeringsperiode.
Andre gætter, spår, vurderer, at vi når en omgang mere.
For at være på den sikre side, for ikke at komme for sent med en ”tak for samarbejdet” hilsen til regeringen, vil jeg gerne kvittere for den gode samarbejdsvilje.
Det gælder over hele linjen af ministre og medlemmer af regeringspartierne.
Viljen er stor at imødekomme ønsker fra Færøerne.
Det gavner sammenholdet og sammenhængskraften i rigsfællesskabet.
Ein loysn frá Sendistovuni