03. mai 2023

Norðurlendskt samstarv og hondbóltur

Røða hildin til orðaskifti um norðurlendskt samstarv hin 2. mai 2023.

 

Tak for ordet og tak til samarbejdsministeren for redegørelsen, som jeg læser som en positiv udvikling af det nordiske samarbejde. 
Jeg er glad for at høre, at regeringen særligt prioriterer det nordiske samarbejde med Færøerne og Grønland.
Det nordiske samarbejde overlapper med det, som vi måske i størst grad at vant til at drøfte her i Folketinget – nemlig rigsfællesskabet og Arktis.
Derfor synes jeg det er vigtigt, at når vi drøfter norden, så drøfter vi også Færøerne og Grønland.
-----------
Jeg og Sambandsflokkurin har i længere tid haft et ønske om et fuldt gyldigt medlemskab for Færøerne i Nordisk Råd. 
Dette ønske er stadig reelt, fordi jeg synes det være en forudsætning for et ligestillet og ligeværdigt arbejde mellem de nordiske lande. 
På lige fod med hinanden – nu hvor vi ellers skal til at være på lige fod mod hinanden til EM i håndbold. 
Fordi det færøske herre landshold i håndbold har skrevet historie og har for første gang kvalificeret sig til EM-slutrunden, som spilles i januar i næste år. 
De nordiske lande, som ellers altid er godt repræsenteret til håndbold slutrunder, har udvidet sig med Færøerne – det burde Nordisk Råd også gøre.
------

Jeg ved godt, at et færøsk medlemskab indebærer nogle juridiske ændringer – eller måske snarere fortolkninger – men det er jeg sikker på kan lade sig gøre. 
Fortolkningen af Grundloven har ændret sig før, og man taler allerede i dag om at åbne op for Helsingforsaftalen, som jo er ændret flere gange før. 
Verden vi lever i har ændret sig – og hvis vi har ønsker om at modernisere norden og det nordiske samarbejde, så må vi ikke lade juridiske fortolkninger være årsagen til, at vi udelukker hinanden fra fællesskabet. 
Hele verden står overfor store udfordringer, hvor løsningerne ikke er åbenlyse. Men dét her – det kan vi gøre noget ved. Her kan vi finde en løsning. 
Og jeg ved også at ministeren ser positivt på sagen, og det er jeg meget taknemlig for for. 
----------
De nationale prioriteringer og forudsætninger varierer mellem de nordiske lande, men vi stræber hele tiden at forbedre forholdene imellem os. 
For der er et kæmpe potentiale i det nordiske samarbejde. Hvis bare vi formår at udnytte det.
Arbejdet med at styrke samarbejdet og fjerne grænsehindringer er et vigtigt led i at forbedre vores samarbejde. 
Og hvis du spørger mig, så er det fjernelse af grænsehindringer vi skal have stor fokus på de næste par år. 
På trods af vores forskellige kulturer, så er de alligevel ikke så forskellige – eller vi i hvertfald har vi meget til fælles. 
---------
Jeg vil gerne ende med, at takke for en god debat her i dag, og takke for det gode samarbejde vi har i den danske delegation til Nordisk Råd. 
Tak for ordet.