03. oktober 2013

Javnaðarstjórnin leggur bumbu undir Ríkisfelagsskapin

- Tulkingin hjá Løgmálaráðnum av Grundlógini er ein bumba undir Ríkisfelagsskapinum, segði Edmund Joensen, fólkatingsmaður m.a. í røðu sínari 3. oktober 2013 í sambandi við, at Fólkatingið varð sett

Danmark er et land, hvor man passer godt på hinanden, og fællesskabet er stærkt.

 
Det fastslår statsministeren i sin åbningstale.
 
Jeg er ganske enig med statsministeren.
 
På mange områder er Danmark et forbillede for andre.
 
- - -
 
Jeg vil gå et skridt videre og påstå, at vi befinder os i et rige, der er unikt.
 
I modsætning til andre har vi et rige, hvor de tre dele frivilligt vælger at stå sammen.
 
Riget strækker sig fra grænsen til Tyskland i syd - og helt op til verdens top - op til Nordpolen.
 
I dette enorme område findes umådelige rigdomme i form af ressourcer og begavede mennesker, der alle deltager og bidrager i riget.
 
Færøernes og Grønlands enorme geografi er med til at give Danmark vægt og slagkraft, når man skal lege med de store.
 
Det styrker et rige, hvor tre værdifulde kulturer mødes i et helt specielt samarbejde, som andre kun kan misunde os.
 
Man må sige, at vi har indrettet os godt - og til fordel for alle i riget.
 
- - -
 
Sådan har det været hidtil, og som partnere kan vi vælge at fortsætte en god fælles rejse.
 
Men - som den færøske digter, Jóannes Dalsgaard, formulerer det: "fremtiden kommer ikke af sig selv".
 
Det gælder også for vores rige.
 
Sammenhold kræver arbejde - og nogle gange hårdt arbejde.
 
Sammenhængskraft er betinget af, at vi tager vores fælles projekt alvorligt.
 
Uden en seriøs holdning og hårdt arbejde, svækkes vores fælles projekt - og dermed vores rige.
 
- - -
 
Den store forudsætning for det hele er, at vi handler rigtigt.
 
Gør vi det?
 
Er vores handlinger hensigtsmæssige?
 
Til det vil jeg sige både ja og nej!
 
Ja - fordi sammenhængskraften er der. Fra færøsk side er man i hvert fald godt klar over den store værdi, der skal tillægges samarbejdet i riget.
 
Og nej - fordi regeringen på vigtige punkter er begyndt at bringe inflation i fællesskabet.
 
Det sidste vil jeg gerne komme lidt nærmere ind på.
 
- - -
 
For godt en måned siden placerede justitsministeren en bombe under det aller vigtigste element i fællesskabet - nemlig den grundlæggende antagelse, at statsborgere ikke må forskelsbehandles!
 
I forbindelse med diskussionen om ES-boykotten mod Færøerne, er juristerne i ministeriet gået så langt som at påstå, at Grundloven ikke sikrer lighed mellem borgerne.
 
Altså - rigets grundlov, der sikrer borgerne de grundlæggende frihedsrettigheder - sikrer ikke, at borgerne skal behandles lige.
 
For almindelige mennesker er dette - undskyld udtrykket - det rene vrøvl.
 
Ikke desto mindre er dette regeringens holdning!
 
Til sammenligning har vi hjemmestyreloven. Den tager udgangspunkt i Grundloven og er vedtaget her i huset. Den fastslår udtrykkeligt, at der på Færøerne ikke må forskelsbehandles mellem statsborgere.
 
Men i denne del af riget forholder det sig åbenbart anderledes.
 
Vi har således et kæmpe problem.
 
Justitsministeriets udlægning af teksten sætter Grundloven under pres - set fra et færøsk synspunkt.
 
Statsborgere fra Færøerne kan - med rette - spørge: - Hvor er retssikkerheden? Hvor er ligheden for loven?
 
I al beskedenhed vil jeg henstille til statsministeren - Færøernes minister - at afmontere denne bombe under Rigsfællesskabet.
 
- - -
 
Vores fællesskab er også i anden henseende ude på et skråplan.
 
Regeringen deltager ikke fuldt ud i finansieringen af en række velfærdsområder på Færøerne.
 
Det kan specielt mærkes hos pensionisterne og i sundhedsvæsenet.
 
Hos de svage i samfundet.
 
Det er uforståeligt, at regeringen kan sidde dette overhørigt.
 
Konsekvensen er, at de grupper, der rammes af regeringens holdning og politik, mister tilliden til fællesskabet.
 
Det svækker riget.
 
- - -
 
Den tredje politiske udfordring for Rigsfællesskabet er, at regeringen i disse dage udelukker visse færøske skibe fra danske havne.
 
Efter ordre fra EU boykotter Danmark Færøerne.
 
Vi boykotter hinanden i Rigsfællesskabet.
 
Vil det styrke samarbejdet?
 
Vil det mon knytte os tættere til hinanden?
 
Svaret kender vi vist alle.
 
På Færøerne forstår man godt, at Danmark har valgt at være medlem af EU.
 
Og der er stor forståelse for, at Danmark varetager egne fiskeriinteresser. Det er der ingen problemer i.
 
Problemet opstår, når danske havne lukkes for statsborgere fra Færøerne og deres skibe.
 
Der stopper forståelsen.
 
Færingerne finder sig ikke i, at deres egen stat udsætter dem for en handelsboykot.
 
Hidtil har regeringen - desværre - ikke gjort nok for at undgå denne situation, der også underminerer vores indbyrdes forhold i riget.
 
- - -
 
Lad mig afslutningsvis sige, at jeg håber, at man fra regeringens side ser skriften på væggen.
 
Det unikke Rige, der strækker sig fra Slesvig i syd - over Færøernes grønne fjelde - og op til Grønlands sneklædte paradis - det rige er ingen selvfølge.
 
Det er nu, at der er brug for det hårde arbejde, der sikrer sammenhængskraften i riget.
 
Derfor må vi huske digterens visdomsord om, at "fremtiden kommer ikke af sig selv".
 
Tak.