Røða til setanarorðaskiftið 2019

 

Efter at have været ude af Folketinget i én periode, er det skønt at være tilbage.

Dejligt at gense kendte ansigter – og jeg glæder mig til at lære de nye medlemmer at kende.

Tillykke alle sammen – også til den nye regering og statsministeren.

På Færøerne har vi også fået et nyt landsstyre, som er ledet af Sambandspartiet.

I forhold til samarbejdet mellem Færøerne og Danmark, kan jeg kort nævne, at det nye landsstyre vil arbejde for følgende:

• At revidere den udenrigspolitiske fuldmagtslov.
• At opnå observatørstatus i FN og selvstændigt medlemskab af Nordisk Råd.
• En reel frihandelsaftale med EU blandt andet.
• At styrke Færøernes stilling som en del af Arktis.
• Og på sundhedsområdet at indføre behandlingsgaranti på Færøerne i tæt samarbejde med det danske sundhedsvæsen.

Det nye landsstyre vil ikke genoptage arbejdet med en færøsk forfatning – eller fremme sagsovertagelser.

Jeg er glad for, at Sambandspartiet arbejder for en styrkelse og udvikling af Rigsfællesskabet – og er bevidst om, at sammen står vi stærkere.

Aldrig har nødvendigheden af samarbejde været større end nu. Denne tendens kan vi se over hele verden.

Og de globale klima-udfordringer viser det bedre end noget andet.

Det var derfor med stor interesse, at jeg lyttede til statsministerens åbningstale.

Jeg er glad for, at Rigsfællesskabet fik så megen plads.

At statsministeren prioriterer at styrke samarbejdet – både med landsstyret og os, de nordatlantiske medlemmer.

Det glæder mig, at regeringen har en ambitiøs klimapolitik.

Og ønsker at gå i front i løsningen på klimaudfordringerne.

”Som kun kan løses i samarbejde med andre lande”, som statsministeren sagde i sin tale.

I den forbindelse kommer vi ikke uden om Rigsfællesskabet.

Rigsfællesskabet har en central rolle, når det kommer til miljø og klima, der som bekendt ikke respekterer landegrænser.

Rigsfællesskabet strækker sig fra Slesvig i syd tværs over Nordatlanten helt op til Nordpolen.

Og har store muligheder – men også ansvar!

Havcirkulationen i Nordatlanten påvirker hele klodens klimasystem.

Det er selve havets hovedpulsåre.

Vi har derfor sammen et globalt ansvar.

Vi har brug for at forstå havet bedre.

Ændringer i havstrømmene har enorm indflydelse på både miljø og klima.

På Færøerne oplever vi det på nærmeste hold.

Vi lever med og af naturen – og oplever forandringerne før og kraftigere end de fleste andre dele af Norden.

Det er derfor nødvendigt at få viden om, hvordan klimaændringerne vil påvirke hele regionen – til søs og oppe på land.

Derfor glæder det mig, at statsministeren i sin tale sagde, at regeringen næste år vil bruge én milliard kroner på grøn forskning.

Tidligere regeringer, både blå og røde, har støttet og bevilget penge til nordatlantisk forskning i klima, miljø og påvirkning af fiske-bestandene.

Jeg håber derfor, at den nye regering vil være lige så lydhør, som tidligere regeringer har været det.

Forhåbentlig kan arbejdet genoptages, som blev sat på skinner i regeringsgrundlaget i 2007, men som beklageligvis ikke har været prioriteret de sidste fire år – af de nordatlantiske mandater.

Konkret ønsker jeg mig, at marin forskning i Nordatlanten bliver prioriteret på finansloven.

Et nordatlantisk forsknings-samarbejde – mellem færøske, grønlandske og danske forsknings-institutioner.

Et samarbejde, der naturligt udspringer på Færøerne – som ligger midt i hovedpulsårens bane.

De tidligere bevillinger på finansloven har – sammen med så meget andet – finansieret to ph.d. og tre Post Doc af-handlinger, som har bidraget med ny viden og lagt et godt fundament for den videre forskning.

Ét er, at havet – verdens spisekammer – er påvirket av klimaændringerne.

Men havstrømmene påvirker også klima og vejr på fastlandet, og derved eksempelvis også landbruget i Norden.

Og når havcirkulationen er hovedpulsåren i Nordatlanten, så er det også på sin plads at måle pulsen i selve Rigsfællesskabet.

Klima-forandringerne respekterer som nævnt ikke landegrænser.

Derfor er klimakampen en fælles kamp, som statsministeren påpegede i sin tale.

Og da Rigsfællesskabet varetager området fra Gedser i syd til Qaanaaq i Nordgrønland, så er det også Riget – Færøerne, Grønland og Danmark, fælles – der har ansvar for at samle så megen viden som muligt om havets opførsel og klima-forandringerne i vores del af verden.

Det er et rigsanliggende!

Fru Statsminister, det glæder mig, at du tager den grønne førerhat på og tager klimaudfordringerne alvorligt.

I tæt samarbejde med færøske og grønlandske myndigheder og institutioner, selvfølgelig.

Mens jeg arbejdede på denne tale, gav en ung kvinde alle verdens ledere en opsang til FN’s general-forsamling i New York.

Greta Tuunberg anklagede i hårde vendinger verdens politikere, os, for at svigte vores ansvar og lade stå til i forhold til klimakrisen.

At vi har svigtet generationerne, der kommer efter os.

Og det slog mig! – Jeg har holdt en tale meget lig denne ordførertale tidligere.

En tale om klimaforandringer!

Det var som Færøernes lagmand til et møde hos Nordisk Råd i Reykjavík tilbage i 1995.

Allerede dengang så vi klimaforandringerne i Nordatlanten.

Både vejrforholdene og miljøet ændrede sig – og det gør det stadig.

Og hvad har vi gjort, hr. formand? I hvert fald ikke nok! Men vi kan stadig nå at gøre en del. – SAMMEN!

Tak for ordet!