21. juni 2021

Ríkisfelagsskapurin fylgir við tíðini

Nýggja samstarvsráðið millum Føroyar, Grønland og Danmark er eitt dømi upp á, at ríkisfelagsskapurin er dynamiskur og mennist við tíðini. Við at geva Føroyum og Grønlandi størri ávirkan í ríkisfelagsskapinum, fáa vit eitt meira javnbýtt samstarv. Ríkisfelagsskapurin stendur tí sterkari enn nakrantíð áður, skrivar Edmund Joensen í grein til Altinget. Lesið greinina, sum er á donskum, her.

Historie blev skabt på rigsmødet den 10. juni - og hvilken historie.

Rigsfællesskabet er et ligeværdigt samarbejde mellem tre lande, fastslog statsministeren en gang for alle.

I takt med, at Arktis har fyldt mere og mere på den politiske dagsorden er det også blevet mere og mere tydeligt, at magtbalancen i rigsfællesskabet er tippet nordover. Det har været tydeligt for enhver i lang tid.

For Danmark er jo ikke en arktisk stormagt i sig selv, som statsministeren – som noget helt nyt - sagde til pressemødet efter rigsmødet, men er det i kraft af fællesskabet med Grønland og Færøerne. Grønland, der som bekendt ligger i Arktis, og Færøerne, der ligger lidt længere væk fra dette nye verdens brændpunkt, men dog midt i porten til Arktis - på motorvejen af de nye sejlruter, der bliver skabt i takt med, at isen smelter, og Arktis åbner sig.

Det har længe været et klart færøsk og grønlandsk ønske at få et større udenrigs- og sikkerhedspolitisk råderum, og det får vi med dette nye kontaktudvalg, der bliver oprettet, og samtidig får Grønland og Færøerne en mere fremtrædende rolle i Arktisk Råd.

Dette er godt for sammenhængskraften i riget, og det glæder mig meget.

Det siger mig, at den danske regering lytter til Færøerne og Grønland og er enig i, at rigsfællesskabet er en dynamisk enhed, der udvikler sig i takt med tiden og afspejler den verden, vi lever i, og ikke er en statisk enhed af tre lande,

Det er en vigtig konstatering – ikke kun for rigsfællesskabet som et fællesskab bestående af tre ligeværdige parter men også for rigsfællesskabets stabilitet. For udvikling er nemlig nøglen til rigsfællesskabets styrke og stabilitet.

Selv om magtbalancen har rykket sig, og talerækken har ændret sig i Arktisk Råd, er det fortsat vigtigt, at vi har en fælles strategi og kommer med fælles udmeldinger, så Grønland, Danmark og Færøerne er på linje udenrigs- og sikkerhedspolitisk, når det gælder de andre stormagter, der er i vores region. Det er jeg heller ikke bekymret for. For historisk set har samarbejdet i rigsfællesskabet været godt, og denne nye udvikling bekræfter, at dette gode samarbejde fortsætter.

Vi står dog midt i en brydningstid. Nye verdensbilleder og nye situationer skaber nye roller.

Det er dog ikke ensbetydende med, at rigsfællesskabet er ved at falde fra hinanden eller er i opløsning, som jeg har hørt politiske kommentatorer sige. Tværtimod. Rigsfællesskabet står i dag stærkere end nogensinde. Med en højere inddragelse af Færøerne og Grønland får vi et mere ligeværdigt samarbejde i rigsfællesskabet. Opbakningen til vores fællesskab er fortsat stor, og alle tre lande er indstillede på at finde løsninger. Når udfordringer alligevel opstår, taler vi om dem og løser dem – sammen.

Jeg har sagt det mange gange før, og jeg siger det gerne igen: Hver for sig har vi ingen magt, sammen er vi en stormagt. Det bør nu stå klart for alle, og det er godt nyt for vores fællesskab, som med denne udvikling gør sig stærkere og ruster sig til en lang fremtid sammen.