29. apríl 2014

Ríkisfelagsskapurin: nógvir fyrimunir - fáir vansar

Londini í Ríkisfelagsskapinum standa at bresta av margfeldum tilfeingi: vælútbúgvin fólk, kappingarførar fyritøkur, førleikar og vitan, og tað er upplagt at síggja Ríkisfelagsskapin sum eitt felags vakstrarøki, har ið arbeiðspláss og vøkstur skulu skapast í samstarvi landanna millum

I dag har Folketinget påbegyndt en ny tradition med en årlig debat om Rigsfællesskabet.

 
Sambandspartiet håber på en konstruktiv tradition uden fordomme og berøringsangst.

 

Et vigtigt tema er, at vi - efter 634 år i samme rige - stadig VIL Rigsfællesskabet. Spørgsmålet er, hvordan fællesskabet fortsat udvikles.
  
Større fordele end ulemper
Som med de fleste fællesskaber, er der fordele og ulemper ved Rigsfællesskabet, men fordelene er større end ulemperne.
 
Færøerne har stor fordel af at være med i en større statslig sammenhæng og samarbejde. Det giver mere slagkraft internationalt, og stordriftsfordelene er åbenbare.
 
For den enkelte ligger fordelen bl.a. i statsborgerskabet og de dertil knyttede rettigheder.
 
Jeg forestiler mig også, at Danmark i Rigsfællesskabet bl.a. opnår en unik geopolitisk stilling i verden. Den fordel, skal man ikke forsmå.
 
Det er ganske enkelt sådan, at sammen bliver vi alle større og stærkere.
 
Ulemperne er bl.a., at Færøerne og Danmark af og til har modstridende interesser, og EU-handelsboykotten imod Færøerne, som Danmark er med i, er ét eksempel herpå.
 
Jeg mener, at det er på kanten til det grundlovsstridige, at Danmark boykotter egne statsborgere, men lad det ligge i denne omgang.
 
Det er vores fornemmeste opgave at finde de pragmatiske løsninger og kompromisser.
 
EU-integrationen og Rigsfællesskabet er ikke nødvendigvis to uforenelige størrelser. Der bør tværtimod fokuseres på, hvordan vi drager fordele af, at Danmark er med i EU, mens den øvrige del af Rigsfællesskabet står udenfor.

 

Vores politiske modstandere, specielt de republikanske kræfter, angriber den økonomiske del af fællesskabet - tilskuddet til Færøerne og til Grønland.
 
Danmark køber sig til magt over færingerne og grønlænderne, lyder den misforståede, partipolitiske retorik.
 
Hvis man har forstået fællesskabet, så ved man også, at overførslerne er finansiering af sagsområder, som vi er fælles om. Hverken mere eller mindre.
 
I Sambandspartiet plejer man at sige, at Rigsfællesskabet skal ikke gøres op i kroner og øren. Det er der nok en vis fornuft i.

 

Færøsk og grønlandsk velfærd under betydeligt pres
Hvordan er så Rigsfællesskabets tilstand i dette Herrens år 2014?
 
Statsministerens redegørelse danner grundlag for debatten og viser, at tingene kunne se bedre ud.
 
Økonomierne på Færøerne og i Grønland vækker bekymring. 

  • Der er underskud og gældsætning
  • Mangel på politiske reformer
  • Manglende finanspolitisk holdbarhed
  • Udvandring og truende befolknings-sammensætning
  • Udsigt til færre erhvervsaktive og flere på passiv forsørgelse
  • Og så videre

Noget tyder på, at den nordiske velfærdsmodel vil komme under betydeligt pres på Færøerne og i Grønland.
 
Risikoen er, at der i fremtidens Rigsfællesskab vil være stor forskel på velstands- og velfærdsniveauet i de tre lande.
 
Det er en udfordring, som nok vil kræve fælles løsninger.

 

Omvendt er der også - langsigtede - muligheder.
 
Olieefterforskning i begge lande, og udvinding af mineraler i Grønland, kan komme til at spille en rolle – men indtil videre er det fugle på taget.
 
Eksporten af pelagisk fisk har været støt stigende og indbringende for en del færøske rederier.
 
Paradoksalt nok kommer de voksende indtægter kun i mindre grad landskassen til gode. En rimelig ressourceafgift ville afhjælpe det økonomiske problem - men ikke løse det.
 
Der skal helt andre tiltag til for at vende udviklingen.

 

Hvor er regeringen vision for rigsfællesskabet?

Statsministerens redegørelse er informativ men berører kun på ét punkt visioner for fællesskabet.
 
På første side - næstsidste afsnit - står der:
 
"I takt med, at sagsområder overtages, udvides Færøernes og Grønlands selvbestemmelse, og Rigsfællesskabet udvikler sig".
 
Mener Regeringen virkelig, at Rigsfællesskabets udvikling er betinget af at sagsområder overføres til Færøerne eller Grønland?
 
Det er ellers noget, der ligner en afvikling af fællesskabet.
 
For længe har det været sådan, at man fra dansk side har spurgt: “hvad vil Færøerne og Grønland Og så har regeringen sagt: “fint, lad os gøre det!” Eller man har sagt: “nej, dét kan ikke lade sig gøre”.
 
Selvfølgelig skal der lyttes til Færøerne og Grønland, men ind i mellem forventer man at høre:

  • Hvad er regeringens vision og mål for Rigsfællesskabet?
  • Og hvordan skal målet nås?

Ét fælles vækstområde  

Rigsfællesskabet har et enormt fælles potentiale. Et kæmpestort geografisk område, der strækker sig fra den dansk-tyske grænse og op til Nordpolen!
 
Vores tre lande er fyldt til bristepunktet med mangfoldige ressourcer - for eksempel veluddannede mennesker og konkurrencedygtige virksomheder. Værdifulde kompetencer og specialiseret viden.
 
Kunne vi begynde at se og bruge Rigsfællesskabet som ét fælles vækstområde hvor vi sammen skaber arbejdspladser og økonomisk udvikling?
 
Hvorfor ikke udvikle et samarbejde - også på sagsområder, der er overtaget - eller slet ikke kan overtages?
 
Udenrigs- og forsvarsområdet; erhverv; uddannelse; sundhed; socialområdet og kultur. Her er nøglen til udvikling og vækst.
 
Lad os komme væk fra illusionen om, at overtagelser af sagsområder driver udviklingen? Lige netop den fokusering er med til at standse udviklingen.
  
Når alt det er sagt, vil jeg gerne kvittere for det omfattende samarbejde i Rigsfællesskabet, der fungerer godt og upåklageligt.
 
Jeg sætter også stor pris på, at et samlet Folketing vil finde, fjerne og forebygge grænsehindringer i Rigsfællesskabet. Det betyder meget for mange borgere.
 
Til sidst en tak til statsministeren for redegørelsen - og en appel til Folketinget om, at vi fortsætter denne fine tradition med en debat om Rigsfællesskabet.

Tak for ordet!