13. apríl 2021

Røða til kjak millum floksformenn

Røða til kjak millum floksformenn í fólkatinginum 13. apríl 2021

Ofte har jeg stået her og talt om storpolitikken i Arktis. Men i dag vil jeg tale om noget hjemligt - nemlig politiet og kriminalforsorgen på Færøerne. Historisk set er alvorlig kriminalitet på Færøerne nærmest ikke eksisterende – og heldigvis for det. Men vi har desværre fået et nyt og alvorligt problem på vores øer. Narko-relateret kriminalitet.

Markedet for narkotika på Færøerne er voksende, flere og flere unge kommer ud i et misbrug, som de har svært ved at komme ud af igen. Og den seneste tid har vi også set, hvordan bandemedlemmer kommer til øerne for at indkræve narko-gæld, og hvordan de truer med tæv, og det der er værre. Det er en skræmmende tendens.

Umiddelbart syntes det positivt, at der i politiaftalen, der blev forhandlet på plads for få måneder siden, var lagt stor vægt på politi i nærområderne og dermed gjorde op med centraliseringen i Rigspolitiet. Lad mig bare sige, at behovet for mere nærpoliti er større end nogensinde på Færøerne, og jeg ser frem til at se aftrykkene fra aftalen i det færøske samfund.

For det er forebyggelse, der er nøgleordet i denne nye situation. Med et synligt politi i lokalområderne, med kendte ansigter, fortrolighed og tillid mellem de unge og lokalbetjenten, kan vi forebygge meget.

Men vi er også nødt til at se i øjnene, at vi ikke kan gribe alle i tide, og det fører mig til et andet og lige så alvorligt problem – nemlig de færøske fængselsforhold. De fysiske forhold for kriminalforsorgen på Færøerne er langt fra tilfredsstillende. Vi har ikke et tidssvarende fængsel, der kan opfylde de helt basale behov, som et fængsel skal rumme.

Det er et stort ønske fra Kriminalforsorgen på Færøerne at få rettet op på forholdene. Amnesty International har flere gange påpeget de manglende rettigheder hos de indsatte, og især det u-hensigts-mæssige i at sende indsatte til Danmark til afsoning - som er et konkret brud med nærhedsprincippet. Det er vigtigere end nogensinde, at vi forebygger, hvor vi kan. At vi griber de mennesker, vi kan, inden de kommer ud, hvor de ikke længere kan bunde. Og ultimativt, at vi har de nødvendige fængselsfaciliteter.

Tak.